Gribskov fik i 2015 dispensation til at begynde projektet “New Nordic Coast”. Et stort kystprojekt, som på trods af dispensationen har lange udsigter.
Vi kan ikke få armene ned. Vi går rundt og klapper hinanden på skuldrene.”
Sådan lød det i oktober 2015 fra borgmester i Gribskov Kommune, Kim Valentin fra Venstre, efter et næsten enstemmigt byråd havde stemt det storstilede projekt “New Nordic Coast” igennem.
Visionen var, at der skulle være en nordisk riviera i Gilleleje. Men to år efter kommunen fik grønt lys til projektet, er borgmesterens arme efterhånden kommet ned igen. For nye kystnære projekter, som fx badebroer, en flydende sauna, et havbad og en mole er indtil videre gået i sig selv igen og forblevet en vision.
– Nogle gange så lykkes visioner fuldt ud. Nogle gange så lykkes de kun delvist. Og enkelte gange, så er der visioner, der ikke bliver ført ud i livet, siger 1. viceborgmester i Gribskov Kommune, Jannich Petersen fra Venstre, til TV 2 Lorry.
Kilde : Mathias Lilholt & Mathias Andreasen (TV 2 Lorry, 9-10-2017)
Læs mere her