Også i 2017 har samarbejdet med Gribskov Kommune og myndigheder været præget af sparebestræbelser på alle fronter med svære udfordringer med de heraf følgende vanskelige prioriteringer.
Vi grundejere i sommerhusområderne prøver aktivt at deltage i disse udfordringer gennem vores respektive grundejerforeninger og grundejerforbund.
2018 vil fortsat byde på prioriterings spørgsmål indenfor kystsikring (Nordkystens Fremtid), trafikregulering og parkering (hastigheder og fortov parkering), Naturparken Kongernes Nordsjælland, kommunale planer for vore stier og beredskabsplaner for oversvømmelser og sikring af vores grund vand, Regionale planer for Råstofudvinding og Lokaltogs lukning af overgange bare for at nævne nogle få områder.
Vi vil gøre vores bedste for at holde alle orienteret om planer og beslutninger og vil naturligvis gerne høre fra vore medlemmer såfremt der er principelle emner vi bør behandle med Gribskov Kommune eller de relevante myndigheder. Vi har et stort fælles mål at gøre Gribskov Kommune til en kommune for både fastboende og sommerhusejere og turister og erhvervsdrivende. Det når vi kun ved dialog og samarbejde.
Kilde : Gribskov Grundejerforbunds nytårshilsen til Munkehøj Grundejerforening