Hilsen fra formanden

Alle medlemmer i foreningen ønskes et godt nytår.

Hjemmesiden fungerer nu. Der kommer flere funktioner hen ad vejen. Vi håber, at rigtig mange medlemmer vil benytte den til at holde sig orienteret og til at arrangere forskellige aktiviteter som f.eks. loppemarkeder eller lignende.

Vi ved jo alle, at vi holder til i et dejligt område af Danmark. Vi har et stort udvalg af butikker, Nu også et dejligt bibliotek, biograf og mange arrangementer i årets løb.

Jeg er blevet orienteret om, at der også i år kommer en gratis operakoncert på stejlepladsen. Det bliver den 4 august. Så reserver dagen!

Naturen rundt om os er sikkert noget af det, som rigtig mange nyder. Vi har Gribskov i nærheden og så har vi jo ikke mindst kysten.

Området er meget interessant med hensyn til fugle, som i parentes bemærket er en af mine egne store interesser. På grund af beliggenheden er der altid noget interessant at kigge på. For tiden er der mange suler at se. De er, som regel langt ude, men ind imellem kommer nogle tættere på, så de kan ses, selv uden kikkert.

Sule

Og så kan man jo altid beundre skarverne, deres smukke skinnende fjerdragt, og deres evne til lange dukkerter, hvor de bagefter sidder og tørrer fjerene. Dette fordi fjerene ikke er helt vandafvisende, som ellers hos mange fugle, og det er fordi, de så bedre kan komme ned i vandet og fange fisk.


Skarv

For tiden kan man være heldig at se en kæmpe flok kvækerfinker. De er nu på vej fra Sverige, hvor de har opholdt sig længere end sædvanligt på grund af det milde vejr og de mange bog i skovene i det sydlige Sverige.


Kvækerfinker

Hvis man fodrer fuglen kan man være heldig at få besøg af gråsisken, som der lige nu er invasion af. Indtil videre finder de rigeligt føde i birke og elletræer, men lidt senere skulle de let kunne ses ved fodringer i haven. Nogle af dem kommer langvejs fra. For nyligt blev der fanget en gråsisken med kinesisk ring om benet.


Gråsisken

En anden interessant fugl, som kan ses ved fodringer er kernebideren, som kan knække kirsebærsten med sit kraftige næb.


Kernebideren

Mange hilsner fra

Mogens Holme,
Østre Allé 54 B,
Formand

Skriv et svar