Ordinær generalforsamling 2021

Søndag den 26. september 2021

kl. 14:00-14:40
i det gamle Posthus, Gilleleje

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Formandens beretning
  4. Forelæggelse af regnskab (drift og balance) for 2020/2021 og budget for 2021/2022
    Regnskab og budget kan ses og læses på Foreningens hjemmeside
  5. Fastsættelse af kontingent for 2021/2022
    Bestyrelsen foreslår uændret kontingent kr. 600,-
  6. Valg af bestyrelse
    Søren Christiansen, Erik Bach og Kim Radmer er på valg
    Alle er villige til genvalg
  7. Valg af bestyrelsessuppleanter
    Mogens Barfoed er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Mogens Holme, der har ønsket at udtræde af bestyrelsen
    Karin Kunzendorf er villig til genvalg
    Som ny bestyrelsessuppleant indstiller bestyrelsen Niels-Bo Vogensen (K29B)
  8. Valg af revisor
    Tom Kristiansen er villig til genvalg
  9. Indkomne forslag
    Forslag fra Palle Bruun (Munkehøjvej 1)
  10. Eventuelt
    Indlæg fra Steen Holck (Munkehøjvej 18)

1. Valg af dirigent
Steen Holch (M18) blev valgt og konstaterede efterfølgende, at generalforsamlingen var korrekt og rettidigt indkaldt.

2. Valg af referent
Erik Bach (P11) blev valgt

3. Formandens beretning
Carsten Fentz (S30) rettede en velkomst til nye medlemmer og gennemgik herefter bestyrelsens arbejde i 2020/2021. Formanden omtalte bl.a. vejenes tilstand, parkering på rabatter, leveregler, affaldssortering og hjemmesiden.
Formandens beretning blev efterfølgende godkendt.

4. Forelæggelse af regnskab for 2020/2021 og budget for 2021/2022
Regnskab og budget har været fremlagt på Foreningens hjemmeside
Formanden rettede en stor tak til Søren Christiansen (der var sygemeldt) for det store arbejde med regnskab og kontingenter.
Formanden gennemgik herefter regnskabet for 20/21, som herefter blev godkendt.
Herefter gennemgik formanden budgetforslag for 21/22, som efterfølgende blev vedtaget

5. Fastsættelse af kontingent for 2021/2022
Bestyrelsen foreslog uændret årskontingent kr. 600,-, hvilket blev vedtaget.

6. Valg af bestyrelse
Søren Christiansen, Erik Bach og Kim Radmer var på valg og var alle villige til genvalg. Alle tre medlemmer blev genvalgt for en 2-årig periode.

7. Valg af bestyrelsessuppleanter
Mogens Barfoed er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Mogens Holme, der har ønsket at udtræde af bestyrelsen. Formanden takkede Mogens Holme for det store arbejde i bestyrelsen gennem mange år og overrakte en lille gave.

Karin Kunzendorf er villig til genvalg og blev valgt for 1 år.
Som ny bestyrelsessuppleant indstiller bestyrelsen Niels-Bo Vogensen K29B.
NBV blev valgt for 1 år.

8. Valg af revisor
Tom Kristiansen var villig til genvalg og blev valgt.

9. Indkomne forslag
Palle Bruun (M1) havde indsendt et forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der frem til næste generalforsamling fremkommer med et forslag til opdaterede ‘leveregler’ i foreningen. Forslaget blev godt modtaget og en arbejdsgruppe bestående af Palle Bruun (M1), Lone Witzke (A11), Niels-Bo Vogensen (K29B) og Helle Madsen (A14) blev nedsat. PB indkalder til gruppens første møde.

10. Eventuelt
A. S24 og efterfølgende A9 påpegede problemer med store træer, udhængende grene og parkering på rabatterne. Problemet blev diskuteret og ordstyreren oplæste de af kommunen fastsatte regler for buske og træer i forhold til rabatter og veje i foreningens område. Bestyrelsen følger op på sagen.

B. Der blev fremsat forslag fra bl.a. M18 om rengøring af foreningens vejskilte. Man konstaterede, at det ikke alene er snavs, der er problemet men også i høj grad rustdannelse. Bestyrelsen blev anmodet om at arbejde videre med sagen og henvende sig til kommunen om mulighederne med fornyelse af skiltene.

C. M18 henledte opmærksomheden på manglende skraldespande på Strandbakkerne i området omkring ’Stone Hill’. Bestyrelsen vil undersøge sagen og om muligt finde en løsning på sagen.

 

Mødet blev herefter hævet og dirigenten takkede for god ro og orden.