Bestyrelsesmøde 30-08-2026

Referat af bestyrelsesmøde søndag den 30. august 2026, hos Tina Møller Damm, Svinget 20

Deltagere:
Inge Wilms
Morten Birk Jensen
Annette Tullinius
Tina Møller Damm
Carl Møller
Fraværende: Lars Pedersen

1) Valg af ordstyrer.
Inge blev enstemmigt valgt.

2) Valg af referent
Carl blev enstemmigt valgt.

3) Foreningens økonomi
Morten fremlagde regnskab for 2025/26 samt forslag til budget for 2026/27.Begge dele blev godkendt.
Et medlem er stadig i restance. Morten rykker igen.
Både regnskab og budget lægges ud på hjemmesiden.

4) Dræn og klimatilpasning
Der er afholdt telefonmøde med Forenede kredit. De støtter klimatilpasningsindsatser i samarbejde med Grundejerforeninger. Vi forelagde de udfordringer vi har med regnvand som under kraftige regnskyl oversvømmer rabatter og haver. De vil vende tilbage i løbet af efteråret hvis vi kvalificerer til deltagelse i projektet.

5) Vedligeholdelse af foreningens veje
Annette og Inge har været ude at gå på alle vores veje, og der er ikke så meget nyt. Der er meget slid på vejene, men intet akut.
Inge kontakter kommunen, for at høre hvor der ligger kloakrør under Agervænget, hvor der er
størst slid, for at finde ud af om det kan være på grund af kloakrørene at vejen er ujævn. Annette kontakter BHS, for at få lagt stabilgrus de steder hvor der er stor højdeforskel mellem vej og rabat.

6) Vedligeholdelse af foreningens rabatter og bede
Når den nye bestyrelse har konstitueret sig efter den kommende generalforsamling, sørger de i
bestyrelsen, der er ansvarlige for rabatterne, for at kontakte de beboere, der har overgroede
rabatter eller hvor der i rabatten står campingvogne eller andet der ikke er tilladt.
Det er endnu ikke lykkedes Carl at få et tilbud på at få renoveret området ved Kattegatvejs
udmunding i Østre Alle. Carl bliver med at rykke for et tilbud fra den valgte leverandør, og Carl får indhentet et yderligere tilbud fra en anden leverandør.

7) Status på ny hjemmeside
Inge har færdiggjort den nye hjemmeside. Og den er blevet testet uden de store kommentarer.
Resultatet er flot. Den præsenteres på den kommende generalforsamling, og herefter går den i
luften – for en vej ad gangen.

8) Opdatering af foreningens vedtægter
Der er opdaget flere uklare formuleringer i vores nuværende vedtægter. Den kommende
bestyrelse vil sørge for at komme med forslag til præciseringer/ændringer, der fremlægges på
generalforsamlingen i 2027.

9) Den kommende generalforsamling
På valg til den kommende generalforsamling er:

  • Inge Wilms, der genopstiller som formand
  • Carl Møller, der er indtrådt i bestyrelsen efter Palle Bruun forlod bestyrelsen i januar 2026
  • Et nyt bestyrelsesmedlem, da Annette Tullinus udtræder af bestyrelsen (fraflytter området til oktober)
    • Bestyrelsen foreslår Casper Thorhauge, Svinget 21
  • To suppleanter

10) Eventuelt
Carl undersøger om det er tilladt at opsætte hegn fra grunde ud mod vej.