Velkommen til Munkehøj Grundejerforening

Beskæring af træer og buske samt vedligeholdelse af rabatter

Kære medlem af Munkehøj Grundejerforening,

Med henvisning til vores vedtægter og leveregler vil vi hermed minde om, at vi grundejere skal beskære træer og buske, samt vedligeholde grundejerforeningens rabatter, som støder op til ejendommen.

Græsrabatterne har til formål at sikre, at biler kan passere hinanden på de smalle veje. Rabatterne tilhører grundejerforeningen, men som grundejere har vi vedligeholdelsespligten, det vil sige græsslåning, men også klipning af hække/buske ind til skel, så rabatten kan benyttes til dens formål.

Kommunen har regler for vedligeholdelse af træer, hække og buske langs rabatterne, hvilket betyder, at vi skal sørge for fornøden beskæring og fældning. Disse kommunale regler ses her  med henvisning til kommunens hjemmeside www.gribskov.dk

Hvis tid eller kræfter ikke giver mulighed for denne løbende vedligeholdelse, kan vi anbefale at tage kontakt til ét af de mange have- gartner- og træfældningsfirmaer, som vi har her i Gilleleje og omegn.

Vi ønsker alle grundejere en god sommer.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Munkehøj Grundejerforening
20-06-2024

Om Munkehøj Grundejerforening

Foreningen ligger i Gilleleje i et gammelt sommerhusområde øst for Gilleleje By. De fleste af boligerne er sommerhuse, men flere har helårsstatus.
Mere om Munkehøj

Dele af hjemmesiden er kun for medlemmer og kræver log ind.
Skriv til bestyrelsen hvis du mangler en adgangskode eller hvis du har en e-mail og du stadig modtager information fra foreningen pr.  brevpost og gerne vil have den pr. e-mail.

Området i øst for Gilleleje By over parceller som tilhører Munkehøj Grundejerforening
(Tryk på kortet for at vise det større)