Fra Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård www.sommerlaget.dk
Gilleleje, Sommeren 2019
Klik på det oversigtsbilledet for at forstørre det.
Til vore naboer.
Sommerlagets indbydende badebro ved Østre Alle 97 B fører hen over langt de fleste store sten og ud til vand i svømmedybde. Det benytter mange badegæster sig af.
Som tidligere opfordrer vi igen i år jer på Østre Allé og tilstødende veje, som ønsker at bruge badebro og trappe, til at bidrage til dækningen af vore udgifter til vedligeholdelsen.
I år repareres og udskiftes bl.a. dele af trappe og trin. Desuden er der udgifter på ca. 25.000 kr. til den årlige opstilling, nedtagning og forsikring af den nu ni-årige bro.
Derfor er vi meget taknemmelige for de frivillige indbetalinger, som er en betydelig hjælp til driften af broen.
Vi er glade for alle beløb. Mange brugere har bedt om at få at vide, hvor meget de bør betale. Og forslaget er omkring 450 kr. for sæsonen.
Beløb kan indbetales enten via MobilePay
66387
eller til Nordea reg. nr. 2413 kontonr. 0746 135 386
Det er godt at se, at mange har lyst til at bruge både trappe og bro og folk er generelt gode til at rydde op efter sig og passe på området. Tak for det.
Vi ønsker vore naboer en rigtig god sommer.
Venlige hilsener Lisbeth K A Sørensen formand