Søndag den 18. september 2022
kl. 14:00 i det gamle Posthus, Stationsvej 6, Gilleleje
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Formandens beretning
- Forelæggelse af regnskab for 2021/2022 (driftsregnskab og balance) samt budget for 2022/2023
Regnskab og budget kan ses og læses på Foreningens hjemmeside - Fastsættelse af kontingent for 2022/2023
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent kr. 600,- - Valg af bestyrelse
Carsten Fentz (formand) og Mogens Barfoed er på valg
Carsten Fentz er villig til genvalg. Mogens Barfoed ønsker ikke genvalg.
Som nyt bestyrelsesmedlem indstiller bestyrelsen Palle Bruun (M1) - Valg af bestyrelsessuppleanter
Karin Kunzendorf og Niels-Bo Vogensen ønsker ikke genvalg.
Som nye bestyrelsessuppleanter indstiller bestyrelsen Mogens Barfoed (K30) og Jette Glargaard Bayer (A14). - Valg af revisor
Tom Kristiansen er villig til genvalg - Indkomne forslag – bestyrelsen fremlægger forslag til leveregler for Grund-
ejerforeningen til drøftelse og evt. vedtagelse – se vedlagte - Eventuelt
1. Valg af dirigent
Lars Salling blev valgt og indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var korrekt og rettidigt indkaldt.
2. Valg af referent
Erik Bach blev valgt.
3. Formandens beretning
Carsten Fentz indledte med at berette, at der i foreningsåret har været afholdt tre bestyrelsesmøder.
Herefter et velkommen til nye medlemmer og en konstatering af, at der har været stigende interesse i at købe fast ejendom i vores grundejerforening.
Bestyrelsen har arbejdet med vejene/vejenes tilstand og igangsat arbejder på to områder: Udskiftning/renovering af vejskiltene og renovering/nye anlæg af hjørnerabatter.
Gilleleje Vandværk har udskiftet vandledninger på Kattegatvej og dette arbejde fortsætter her i september-november på Munkehøjvej og Svinget. Herefter er alle vandrør nye i foreningens område.
Bestyrelsen har overvåget beskæring af buske og træer i henhold til Kommunens regulativ for samme. Der sendt opfordring om at følge dette regulativ til en del grundejere, som i næsten alle tilfælde har efterfulgt foreningens opfordring og rettet ind efterfølgende.
Et udvalg har på bestyrelsens vegne arbejdet med et forslag til (nye) leveregler. Udvalgets forslag lægges frem til beslutning under punkt 9 på dagens dagsorden.
Formanden rettede en særlig tak til Lone Witzke og Kim Radmer for idé og gennemførelse af sommerfesten den 20. August på Agervænget 9/11. 74 af foreningens medlemmer deltog.
Formanden henviste til foreningens hjemmeside for information mv. om foreningen og rettede afsluttende en tak til bestyrelsen for årets gode arbejdsindsats.
Formandens beretning blev godkendt/taget til efterretning af forsamlingen.
4. Forelæggelse af regnskab for 2021-2022 og Budget for 2022-2023
(Der henvises til at Regnskab og Budget kan ses og læses på foreningens hjemmeside)
Med Regnskab og Budget fremvist på storskærm for forsamlingen gennemgik formanden begge dele i detaljer. På denne baggrund godkendte forsamlingen enstemmigt såvel regnskab som nyt budget.
5. Fastsættelse af kontingent for 2022-2023
Et uændret kontingent på kr. 600 blev vedtaget.
6. Valg af bestyrelse
Carsten Fentz (fm) og Mogens Barfoed var på valg. Carsten Fentz blev genvalgt. Mogens Barfoed ønskede ikke genvalg til en bestyrelsespost og blev afløst af Palle Bruun (M1), der var indstillet af bestyrelsen.
7. Valg af bestyrelsessuppleanter
Karin Kunzendorf og Niels-Bo Vogensen ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen indstiller som nye suppleanter Jette Glargaard Bayer (A14) og Mogens Barfoed (K30). Begge blev valgt.
8. Valg af revisor
Tom Kristiansen blev genvalgt.
9. Indkomne forslag
Vedtagelse af “Munkehøj Grundejerforenings Leveregler 2022” – et oplæg udarbejdet af Palle Bruun (M1), Lone Witzke (A11), Niels-Bo Vogensen(K29B) og Helle Madsen (A14) – udsendt i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Efter en kort debat blev forslaget sendt til afstemning: Ingen imod, 1 undlod at stemme, 22 stemte for forslaget, som herefter er ophøjet til at være gældende og det kan nu ses på foreningens hjemmeside.
Uden at være fremsat som egentlige ´punkter’ blev følgende emner drøftet: Lys på foreningens veje, Nabo ven (hjælp til fx PC-opgaver mm), Nabohjælp (overvågning mm) og en ‘ukendt’ cementbrønd på Parcelvej.
Bestyrelsen vil i videst muligt omfang søge at følge op på disse punkter med henblik på mulig realisering.