Bestyrelsesmøde 27-11-2022

Bestyrelsesmøde i Munkehøj Grundejerforening
lørdag den 27. november 2022 kl. 10.30
Sted: Carsten Fentz, Svinget 30

Deltagere
Carsten Fentz (CF)
Kim Radmer (KR)
Erik Bach (EB)
Søren Christiansen (SC)
Palle Bruun (PB)
Mogens Barfoed (MB)

Med afbud
Jette Bayer (JB)

Dagsorden:

1. Valg af ordstyrer
2. Valg af referent
3. Generalforsamling 2022
4. Opfølgning på påbud om beskæring og oprydning på rabatter.
5. Retablering af rabatter mv efter Vandværkets rørarbejder.
6. Foreningens økonomi
7. Sikring af rabatter og hjørner på foreningens vejnet
8. Uvedkommende kørsel på foreningens vejnet
9. Udskiftning af vejskilte
10. Evaluering af sommerfesten
11. Bestyrelsen i fremtiden
12. Hjemmesiden
13. Næste bestyrelsesmøde
14. Eventuelt

1. Valg af ordstyrer
Carsten Fentz

2. Valg af referent
Erik Bach

3. Generalforsamling 2022
Bestyrelsen konstituerede sig med Carsten Fentz som formand, Søren Christiansen som kasserer, Erik Bach som sekretær og Kim Radmer som Webmaster.
Generalforsamling forløb godt og havde samlet 26 grundejere, der bl.a. godkendte Årsregnskab og Budget for det kommende regnskabsår. Hertil en god debat mellem medlemmerne.

4. Opfølgning på påbud om beskæring og oprydning på rabatter.
Bestyrelsen kunne konstatere, at de givne påbud i næsten fuldt omfang var blevet fulgt af foreningens medlemmer – og TAK for det.
Der henstår dog fortsat enkelte problemer på K16, K2B og P06/07 (Tilskrives)

5. Retablering af rabatter mv efter Vandværkets rørarbejder.
Bestyrelsen følger op på de mangler, der er konstateret på Kattegatvej, Munkehøjvej og Svinget.

6. Foreningens økonomi
Foreningen har fortsat en stor kassebeholdning i vejfonden. Beløbet henstår til vedligehold mv af foreningens vejnet.
Økonomien som sådan er fin og styrkes løbende af årets kontingent, som på GF blev fastsat til 600 kr.

7. Sikring af rabatter og hjørner på foreningens vejnet
Der arbejdes med forskellige løsninger alt efter sted og omfang. Der er indhentet tilbud på en total løsning hos fa. Bjarne Hansen.

8. Uvedkommende kørsel på foreningens vejnet
Enkelte veje er dagligt en del belastet af gennemkørende store og små biler. Samtidig bygges der flere nye huse i foreningens område, hvilket medfører kørsel med store, tunge lastvogne med materialer mm.
Det overvejes at sætte skilte op på vejene med markering af max akseltryk eller lignende begrænsninger.

9. Udskiftning af vejskilte
Arbejdet er i det store, hele færdigt, omend der fortsat er enkelte skilte, der ikke er rettet op eller har den rette placering. Det færdiggøres i forbindelse med arbejdet med retablering af vejhjørner / rabatter.

10. Evaluering af sommerfesten
Bestyrelsen gav udtryk for, at sommerfesten var forløbet rigtig godt og med stor deltagelse og godt humør. Mange af foreningens medlemmer har efterfølgende givet udtryk for samme – og bestyrelsen takker endnu engang Kim og Lone for at stille hus og faciliteter til rådighed.
En evt. kommende sommerfest vil ikke kunne finansieres af foreningens økonomiske midler men skal bero på et deltagergebyr.

11. Bestyrelsen i fremtiden
Tre af den nuværende bestyrelses medlemmer tilkendegav, at de vil trække sig tilbage ved generalforsamlingen i 2023. Medlemmer med interesse for deltagelse i det kommende bestyrelsesarbejde må meget gerne allerede nu give sig til kende hos formanden.

12. Hjemmesiden
Siden er ’pænt’ besøgt, men der er et ønske fra bestyrelsen om, at siden i højere grad end nu kan/vil blive et sted, hvor foreningens medlemmer er i løbende kontakt med hinanden og hvor sidens meddelelser (referater, møder o.s.v.) registreres i størst, muligt omfang.

13. Næste bestyrelsesmøde
Mødet er planlagt til at finde sted i februar 2023 – dato er endnu ikke fastlagt.

14. Eventuelt
Bestyrelsen drøftede kort omkring et drænrør, der løber igennem flere at foreningens matrikler. Herunder de tilsluttede brønde ved bl.a. P12 og 13. Bestyrelsen indhenter materiale om drænet og vender tilbage til sagen på næste møde.