Bestyrelsesmøde 26-10-2025

Referat fra bestyrelsesmøde i MUNKEHØJ GRUNDEJERFORENING
Søndag d. 26 oktober 2025 KL. 10.00- 11.30
Hos Inge Wilms, Parcelvej 14
Deltagere: Inge Wilms, Annette Tulinius, Morten Birk, Palle Bruun, Tina Møller Damm, Carl Møller.
Fraværende: Lars Pedersen

1) Valg af ordstyrer
Inge Wilms blev valgt

2) Valg af referent
Morten Birk Jensen blev valgt

3) Konstituering af bestyrelsen
Inge Wilms er formand
Morten Birk Jensen – kasserer
Annette Tulinius, Tina Møller Dam og Palle Bruun – bestyrelsesmedlemmer
Carl Møller og Lars Pedersen blev valgt som suppleanter ved generalforsamlingen

4) Opgavefordeling
Tina og Inge tager sig af IT og hjemmeside
Annette, Lars og Inge tager sig af vejenes tilstand og dræn
Palle og Carl tager sig af rabatter og myndighedshenvendelser
Morten tager sig af økonomien og mæglerforespørgsler

5) Evaluering af generalforsamlingen
Fremmødet var meget skuffende.
Det forsøges igen til næste år, at få et aktuelt indlæg med henblik på at fremme interessen for at deltage.

6) Foreningens økonomi
Morten gennemgik den økonomiske status:
Den aktuelle beholdning udgør 1.157.264,98 kr. inden igangsætning af de større vedligeholdelsesarbejder, jf. pkt. 8.

a. Udpegning af to tegningsberettigede ud over formanden
Morten Birk Jensen og Annette Tulinius blev udpeget

b. Forslag om at samle alle indeståender i Danske Bank med henblik på at spare ge
byrer til SJF Bank og øge renteindtægterne
Det blev besluttet at fastholde en konto i et andet pengeinstitut af hensyn til indskydergarantien på 750.000 kr. i forhold til Danske Bank.
Der overføres det fornødne beløb (250.-300.000 kr.) til Dansk Bank for at sikre de nødvendige midler til de forestående renoveringsprojekter og fortsat optimere foreningens renteindtægter under iagttagelse af indskydergarantibeløbet.

c. Forslag om tilpasning af kontingent pga. stigende priser til håndværkere.
Der er enighed om, at der ikke er tilstrækkelige midler til forventeligt større renoveringsopgaver som følge af klimapåvirkning, øget trafikbelastning og eventuelle udgifter som følge af ny affaldsordning (se pkt. 9b).
Der iværksættes derfor en grundig gennemgang af vejenes tilstand med henblik på at kunne præsentere en vedligeholdelsesplan for minimum 5 år med henblik på at kunne begrunde et forslag om øget kontingent på næste generalforsamling.

7) Drænproblemer

a. Rensnings af afløbsriste ved vejen (ex. Parcelvej).
Annette tager kontakt til BHS med henblik på at få foretaget den aftalte rensning af vejbrøndene.
Desuden foretager Carl og Palle en besigtigelse af rabatter og indkørsler i forhold til afledning af regnvand fra indkørsler til vejene. Der tages evt. kontakt til kommunen i forhold til afklaring af ansvar.

8) Vedligeholdelse af foreningens veje
På mødet blev to tilbud på reparation af sving ved Øster Alle og huller ved Katagatvejs udmunding gennemgået. Samlet set overskrider de to tilbud det afsatte beløb på budgettet.
Det blev vedtaget at Annette kontakter BHS med henblik på at få et samlet tilbud efter justeringer. En mindre samlet merudgift vil finansieres via øvrige budgetposter til vedligeholdelse.

9) Vedligeholdelse af foreningens arealer (beskæring, klipning)

a. Stadig mulighed for at få en ekspert til at komme og give tips om beskæring/topkapning af træer og buske
Arrangeres til næste generalforsamling

b. Spørgsmål fra K1 om man må anlægge en flisegang over rabatten til skraldespande ved siden af indkørsel.
Inge tager kontakt til kommunen for at få afklaret, hvad der kommer til at ske i vores område, hvor græsrabatterne er beregnet til afvanding.

10) Vedligeholdelse af hjemmesiden og dens informationer.

a. Planlægning af renovering og forbedring af dokumenthåndtering
Inge og Tina kigger på mulige løsninger i forhold til håndtering af foreningens dokumenter (herunder juridiske dokumenter som i dag alene ligger i papirform), således at disse kan tilgås af de relevante bestyrelsesmedlemmer. Carl bistår med mulige input.

11) Forslag om at arbejde på etablering af lokal beredskabsplan for Munkehøj GF.
Bestyrelsesmedlemmerne kigger nærmere på det rundsendte link inden næste møde, hvor punktet genoptages.

12) Datoer for kommende bestyrelsesmøder
Følgende datoer blev aftalt: 10. januar (Annette), 26. april (Palle), 27. juni (Morten) og 30. august (Tina).
Generalforsamlingen 2026 afholdes søndag, den 20. september kl. 14.00

13) Eventuelt
Der er blevet 3 vintønder til overs i forbindelse med trafiksaneringsprojektet.
Carl og Palle kigger nærmere på mulige placeringer – alternativt afhændes tønderne. Der foreslås at en af tønderne stilles på hjørnet Parcelvej/Agervænget samt at de to andre tønder benyttes ved renoveringen af stiindgang til Kattegatvej mod Øster alle.