Bestyrelsesmøde 23-08-2025

Referat af bestyrelsesmøde søndag den 23. august kl. 10.00 hos Mogens Barfoed, Kattegatvej 30

Deltagere:
Inge Wilms
Mogens Barfoed
Morten Birk Jensen
Tina Møller Damm
Palle Bruun

Afbud fra: Annette Tulinius og Jeppe Rydahl

1) Valg af ordstyrer.
Inge Wilms blev enstemmigt valgt.

2) Valg af referent
Palle Bruun blev enstemmigt valgt.

3) Foreningens økonomi.
Morten Birk Jensen fortalte, at vi havde i alt kr. 1.140. tkr. på vores konti. Alle
grundejere har betalt. Foreningen har fået oprettet eget MitID samt kreditkort.

4) Foreningens hjemmeside, ansvar, ejerskab og status
Ejerskabet af foreningens digitale aktiver er nu formelt overdraget til foreningen.
Foreningen har således ejerskab af domænerne www.munkehoj.dk og
www.munkehøj.dk samt administration af hjemmesiden. I det kommende år skal
bestyrelsen se på digitalisering af foreningens gamle arkivmateriale.

5) Vejenes tilstand

  • a) Rensning af vejdræn på Parcelvej – Vi har nu modtaget et tilbud fra BHS om årlig
    slamsugning og bortkørsel af affald for 9 brønde på 3.125 inkl. moms. Tilbuddet
    accepteres.
  • b) Vejenes hældning – Det har hjulpet på problemet, at brønden ved A26 er blevet
    renset, og da enhver udbedring risikerer at medføre andre skader, planlægges ikke
    yderligere tiltag. Inge og Annette har besigtiget hjørnet ved Munkehøjvej ud til
    Østre Alle, og har skitseret en løsning med udbedring af asfalt og lægning af
    armeringsfliser. Annette indhenter tilbud fra NCC, men Inge anmoder om, at
    vedligeholdelseskontoen forhøjes til kr. 75.000. Tiltrådt af bestyrelsen.

6) Vedligeholdelse af foreningens arealer (beskæring, klipning).

  • a. Der er fortsat nogle ejendomme, hvor beskæring/klipning ikke lever op til
    kommunens regler. Vi må indse, at klimaforandringerne betyder, at vi alle skal
    klippe hæk/beplantning 2 gange årligt. Punktet tages op på næste
    bestyrelsesmøde.

7) De store sten i rabatten

  • a. De store sten er blevet fjernet efter møde med Kommune og Politi. Stenene kunne
    ikke godkendes pga fare for bløde trafikanter.
  • b. Et alternativ, der blev foreslået af Kommunen og Politiet, blev testet ved
    opstilling af 2 halve vintønder beplantet med marehalm og skimmea, begge
    forsynet med refleksbånd. Dette er nu godkendt af Kommunen og Politiet.
  • c. Det samlede budget for opstilling af beplantede vintønder til erstatning for de
    store sten er på kr. 20.000. som blev godkendt af bestyrelsen og sættes i værk
    omgående. Beløbet ligger inden for den afsatte ramme i budgettet.

8) Den kommende generalforsamling

  • a) Inge havde lavet et udkast til dagsorden, som blev diskuteret og godkendt. Inge
    taler med Martin og udsender indkaldelse inden fristens udløb.
  • b) Valg til bestyrelsen – Mogens Barfoed er på valg og genopstiller ikke. Tina
    Møller Damm, der i dag er suppleant, stiller op til den ledige plads i bestyrelsen.
  • c) Bestyrelsen foreslår 2 nye suppleanter, Carl Møller (K28) og Lars Pedersen (S16).
  • d) Revisor – Tom Kristiansen stiller op til genvalg.
  • e) Roller – aftales af den nye bestyrelse ved konstituering.
  • f) Morten laver de sidste rettelser i budgettet efter dagens møde og fremsender
    budget/regnskab til Inge for udsendelse med indkaldelsen.

 

9) Eventuelt
IAB

Palle/27. august 2025