Bestyrelsesmøde 16-02-2019

Bestyrelsesmøde i Munkehøj Grundejerforening
lørdag den 16. februar 2019 kl. 10.00.
Sted: Karin Kunzendorf, Kattegatvej 34A

Deltagere

Carsten Fentz (CF) 
Kim Radmer (KR)
Erik Bach (EB)
Søren Christiansen (SC)
Mogens Holme (MH)
Karin Kunzendorf (KK)
Mogens Barfoed (MB)

Dagsorden

  1. Valg af ordstyrer
  2. Valg af referent
  3. Orientering om Trafikudvalgets møde den 13. januar 2019
    (referat fra mødet vedlægges)
  4. Beskæring af buske og træer iht Kommunens regler – vedlagt
  5. Vejenes tilstand
  6. Forsikringer
  7. Foreningens økonomi – kontingenter
  8. Hjemmesiden
  9. Eventuelt

Ad 1. Valg af ordstyrer
Carsten Fentz blev valgt.

Ad 2. Valg af referent
Erik Bach blev valgt.

Ad 3. Orientering om Trafikudvalgets møde den 13. januar 2019
Referat af trafikudvalgets møde den 13. januar 2019 blev taget til efterretning.

Der sendes mail til it-registrerede medlemmer med kommunens krav til hegn mm. Ikke registrerede får kopi af reglerne i postkassen snarest muligt.
Udvalget arbejder videre med sikring af vejene, hajtænder, skilte etc. Tages op på næste møde i forventning om konkret indstilling(er) fra udvalget.

Ad 4. Beskæring af buske og træer iht Kommunens regler – se punkt 3.
Med henvisning til kommunens regler konstateredes ved vejsynet medio november 2018, at beskæring bør ske på følgende parceller: Ø56, K27, K15, K03, K05, S11, S18, M02, M06, M17, A11, M09, A07, P15, P07, P06.

Ad 5. Vejenes tilstand
Vejnettet er generelt i god stand, men der er konstateret problemer på/omkring K29A og B, S19, A13, A22 0g A14, Ø42, F02, A02, F08 og F11.

Nordkysten kontaktes med henblik på reparation/udbedring af disse skader.

Ad 6. Forsikring
Der er tegnet en erhvervsforsikring med bestyrelsesansvar og erhvervsansvar.

Ad 7. Foreningens økonomi – kontingenter
Foreningens økonomi er solid og er klar til de udfordringer, der evt. må komme i forbindelse med udbedring af vejnettet.

Foreningen har pt 133 medlemmer, hvoraf 98 har en mailkonto(mailadresse).

Pr. 1. januar 2019 manglede kontingentindbetaling fra 35 medlemmer, som alle har fået en rykker. Der mangler fortsat 17 kontingentindbetalinger for 2019.

Bestyrelsen besluttede at fremtidige opkrævninger af kontingent sker på direkte mail og opkrævning omdeles til medlemmer, der ikke har mail.

Ad 8. Hjemmesiden
Hjemmesiden fungerer fint og efter hensigten. Indenfor den seneste uge (uge7) har 48 medlemmer besøgt hjemmesiden. Gode tegn !

Ad 9. Eventuelt
Selvom det ikke er foreningens område, konstateres problemer med færdsel med hunde på Strandbakkerne.

Skiltningen er ”selvmodsigende” og den kommunale forvaltning kontaktes med henblik på klare regler på området.

Næste møde i bestyrelsen 4. maj kl. 10 hos Mogens Barfoed.