Bestyrelsesmøde i Munkehøj Grundejerforening
lørdag den 12. august 2023 kl. 10.00
Sted: Erik Bach, Parcelvej 11
Deltagere
Carsten Fentz (CF)
Kim Radmer (KR)
Erik Bach (EB)
Palle Bruun (PB)
Mogens Barfoed (MB)
Afbud
Søren Christiansen (SC)
Dagsorden
- Valg af ordstyrer
- Valg af referent
- Generalforsamling 2023
- Sikring af rabatter og vejhjørner
- Retablering af rabatter mv på Kattegatvej, Munkrhøjvej og Svinget
- Opfølgning på påbud om beskæring og oprydning på rabatter
- Parkeringsplads på egen grund
- Affaldssortering
- Ny postlov – postkasseanlæg
- Drænproblemer – vand på vejene efter regnskyl
- Sommerfest 2023
- Forslag om ændring af foreningens Vedtægter
- Hjemmesiden
- Næste bestyrelsesmøde
- Eventuelt.
- Valg af ordstyrer
Carsten Fentz blev valgt
- Valg af referent
Erik Bach blev valgt
- Generalforsamling 2023
Generalforsamling finder sted den 17. september 2023 kl. 14 i Det Gamle Posthus, Stationsvej, Gilleleje. Indkaldelse udsendes ultimo august/primo september. - Sikring af rabatter og vejhjørner
Som yderligere sikring af foreningens vejrabatter og vejhjørner mod nedbrud af asfalt, ødelæggelse af græsareal mm, har bestyrelsen besluttet at placere lidt større sten på de mest udsatte steder i foreningens område. Sikringen er især rettet mod større lastvogne og lignende køretøjer, der i større og større omfang kører på foreningens vejnet.
Flere af foreningens medlemmer har rettet henvendelse til bestyrelsen om disse forhold, hvorfor bestyrelsen snarest muligt vil udsende en nærmere redegørelse for de realiserede tiltag. - Retablering rabatter mv på Kattegatvej, Munkrhøjvej og Svinget
Gilleleje Vandværk har nu afsluttet arbejdet med udskiftning af gamle vandrør. Efter en uventet tørkeperiode (og siden voldsom regn) skønnes opgaven med retablering af de berørte områder nu fuldført fra Vandværkets side. - Opfølgning på påbud om beskæring og oprydning på rabatter
Enkelte medlemmer har – jf referat af sidste bestyrelsesmøde – fået en ‘påmindelse’ om beskæring og oprydning – ellers er foreningens område godt med på hele området. Efter stormen “Hans” vil bestyrelsen i løbet af den kommende tid gennemgå vores område for eventuelle skader. Bestyrelsen har allerede været aktiv i hjælpen med væltede træer og lignende uheld. - Parkeringsplads på egen grund
Det bør tilstræbes, at hver grundejer har etableret/etablerer mindst een parkeringsplads indenfor på egen grund.
- Affaldssortering
Der henvises til de seneste to referater af bestyrelsens møder. Udviklingen af de nye regler om affaldssortering følges nøje, om end der tidligst vil ske noget afgørende før i 2025/26.
- Ny postlov – postkasseanlæg
Byzone versus sommerhusområde skaber problemer, som endnu ikke er afklarede fra lovgivernes side. Vi og vores lokale venneforeninger følger tæt med i udviklingen af sagen og vi vil vende tilbage, så snart der er nyt at berette.
- Drænproblemer – vand på vejene efter regnskyl
Bestyrelsen er løbende opmærksom på problemerne og søger i videst muligt omfang at afhjælpe eller rådgive om problemerne.
- Sommerfest 2023
Så vidt bestyrelsen er orienteret, afholdes der ikke sommerfest i 2023
- Forslag om ændring af foreningens Vedtægter
Bestyrelsen har gennemdrøftet foreningens vedtægter med henblik på fornyelse og modernisering af samme. Bestyrelsens forslag til nye vedtægter fremsendes med indkaldelsen til generalforsamlingen for 2023,
- Hjemmesiden
Der er ikke nyt at berette om hjemmesidens funktion mm. Men foreningen får fra ejendomshandlere løbende ønske om diverse informationer vedr. foreningen og dens aktiviteter mm.
- Næste bestyrelsesmøde
Tidspunktet fastsættes først efter generalforsamlingen i september måned.
- Eventuelt
Intet til dette punkt.