Undersøgelse af vores sommerhusområde til byzone er indstillet

Byrådet har besluttet ikke at fortsætte undersøgelse af mulighederne for overførelse af tre sommerhusområder ved Gilleleje til byzone, herunder en del af Munkehøj Grundejerforening.

Gribskov Kommune har tidligere skrevet til parcelejerne om at kommunen er ved at undersøge muligheden for at overføre tre sommerhusområder til byzone.

Der har endvidere været afholdt to orienteringsmøder for de berørte grundejere den 13. september 2017.

Det er Gribskov kommunes vurdering, at en stor del af sommerhusejerne var repræsenteret på møderne. Ved begge møder var der en overvejende negativ stemning mod overførsel af sommerhusområderne til byzone.

På baggrund af tilbagemeldingerne på orienteringsmøderne har Byrådet den 18. december 2017 besluttet ikke at fortsætte processen med at undersøge mulighederne for at overføre sommerhusområderne til byzone. Gribskov Kommune vil derfor ikke gennemføre afstemninger i områderne, fordi det er kommunens vurdering, at der ikke vil være de nødvendige 75% af grundejerne, der ønsker en overførsel til byzone.

Du kan læse mere i kommunens originale brev til parcelejerne her

Læs også

Orienteringsmøde i Gilleleje Hallen den 13. september

 

Eller deltag i en Prøveafstemning, som vi kan tillade os udgive til parcelejerne, da projektet er indstillet.

 

 

1 thought on “Undersøgelse af vores sommerhusområde til byzone er indstillet

  1. M01 Palle Bruun (Adresseskift - tidligere Kattegatvej 13)

    Hej alle

    Vi har protesteret overfor Gribskov kommune over fremgangsmåden. Det kan ikke være rigtigt, at Kommunen præsenterer en plan med orienteringsmøder først fulgt af en afstemning i foråret 2018, for derefter – på baggrund af orienteringsmøder, som ingen oplyste var af oplysende natur og hvor der ikke foregik registrering af deltagerne – ensidigt beslutter ikke at gå videre med sagen. Det er ikke en rimelig behandling ag de involverede borgere (os).

    For god ordens skyld skal jeg nævne at vi personligt er godt tilfredse med at planerne droppes, men vi finder fremgangsmåden helt uacceptabel.

    Mvh
    Palle Bruun
    Munkehøjvej 1
    pallecbruun@gmail.com

Skriv et svar